Påsætning af hair extensions

Påsætning af hair extensions

Når du har besluttet dig for at du vil have gjort dit naturlige hår længere ved hjælp af hair extensions, så skal du finde ud af hvilken metode du vil benytte til påsætning.

Overordnet set, så kan metoderne til påsætning af extensions deles op i to. Der er dem, hvor du kan tage dine extensions af og på løbende, og så er der de metoder som betyder, at extensionen bliver sat permanent på.

I den først nævnte gruppe, hvor du kan tage dine extensions af og på efter lyst/behov, er de to mest benyttede tape-on og clip-on. Tape-on er en metode, hvor du ved hjælp af tape kan påsætte extensions på dit eget hår ved hjælp af en speciel tape. Denne metode har den ulempe at dit hår skal være 100% rent og tørt - ellers kan tapen ikke binde ordentligt. Samtidig holder tapen ikke ret længe. Fordelen ved denne metode er prisen, som ofte er væsentlig lavere end andre metoder.
I denne gruppe af påsætningsmetoder findes også den såkaldte clip-on metode (også kaldet for clip-in). Med denne metode sætter du dine extensions på ved hjælp at små clips. Fordelen ved denne metode, fremfor tape-on, er at du kan tage dine extensions af og på lige så mange gange som du vil.

I den anden gruppe (hvor dine hair extensions sættes permanent på) findes metoder såsom hot fusion og cold fusion. Med hot fusion, smeltes dine extensions fast til dit eget hår ved hjælp af keratin. Dermed kan de ikke tages ud efter behag. Metoden kræver at du har udstyret der skal til, for at påsætte dem (Der skal bruges en såkaldt Connector, som er et specielt varmejern, til at varme keratinen op, så den kan hæfte på dit eget hår). Cold fusion er på samme måde en metode, hvor dine extensions bliver sat permanent i. Denne metode går ud på at binde dit rigtige hår sammen med extensions ved hjælp af små løkker.
Hot og cold fusion er mere besværlige måder at påsætte hair extensions. Derfor er disse metoder også væsentligt dyrere end de ikke-permanente påsætninger.

Hvilken metode du vil vælge, afhænger både af dine pengepung og af om du vil have mulighed for at tage dine extensions af og på løbende.

Tilføj kommentar

Var indholdet nyttigt?